bikram yoga – Karen Toftegaard ApS

Haruki Murakamis bog "Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe" inspirerer Karen Toftegaard til at løbe og sætte ord på sin egen forbindelse mellem løb og kreativitet. — Haruki Murakamis bog “Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” inspirerer Karen Toftegaard til at løbe og sætte ord på sin egen forbindelse mellem løb og kreativitet.

Sidste sommer læste jeg Haruki Murakamis bog ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” (2008) og bloggede om det. Det er en slags selvbiografisk bog, der beskriver Murakamis passionerede forhold til at løbe. Han reflekterer over sin løbepraksis og vurderer, at det vigtigste han har lært for at være forfatter, har han lært ved at løbe næsten hver dag. Gennem sin løbepassion har han nemlig lært udholdenhed og koncentration. Uden disse to evner ville han, ifølge sig selv, aldrig have skrevet noget interessant.

Løb giver mig ro og koncentration

Sidste sommer læste jeg om Murakamis passion for at løbe. En disciplin jeg selv havde holdt pause fra i mange år. Denne sommer løber jeg flere dage om ugen og nyder den ro og koncentration, jeg får af det. Det er akkurat lige som selvhjælpsbøger. De kan være enormt inspirerende at læse, men essensen af dem får først virkelig værdi, når du mærker den på din egen krop. Når du løber og presser dig selv lidt mere. Når du mærker det der øjeblik, hvor alle delene i din krop pludselig taler sammen, og det er som om rytmen overtager, og du selv bare følger med, fordi du ikke kan eller vil andet. Når du overanstrenger dig og det kribler i hele din krop for at komme afsted igen i stedet for lige at tage en eller to dages pause. Og når du bare er udmattet og sover godt. Og det hjælper mig til at koncentrere mig om bare en idé ad gangen. Når jeg sidder og arbejder, så har jeg for det meste enten en blok eller en Ipad til at stå ved siden af med overskriften “Idéer jeg lige kommer i tanke om, men som jeg IKKE behøver handle på LIGE NU:”. Her noterer jeg alle de idéer, der kommer undervejs, men som ikke har noget med det jeg er i gang med at gøre. Disciplinen og roen til at koncentrere mig om en ting ad gangen har jeg ikke, hvis jeg ikke dyrker enten Bikram Yoga eller løber 5-6 gange om ugen.

Bonus for sprogentusiaster som jeg selv:

Disse dage læser jeg Katja Kullmanns ”Ecthleben”, der er en humoristisk beskrivelse af den kreative klasses værdier og selvforståelse. Hun indleder et kapitel med en refleksion over Short Cuts, der er Robert Altmans filmatisering af Raymond Carvers novellesamling ”What we talk about when we talk about love” (1981). Murakamis titel om løb refererer selvfølgelig dertil konkluderer jeg straks, fordi han netop er så belæst som han er – især inden for amerikansk litteratur.

Den japanske bestsellerforfatter Haruki Murakami har skrevet en bog om at løbe ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” (2007 – dansk udgave 2009) – Ja det er ham med “Trækopfuglens krønike”, “Kafka på stranden” og “Norwegian wood”. Jeg har læst hans bog om at løbe i min ferie – i sengen hjemme i lejligheden på dovne morgener eller svalt-sene aftener, en tidlig morgen på en morgendugget bænk i Rødvig og i smug på den sorte Diamant, da jeg ellers havde sat dagen af til at arbejde på bogprojektet ”Hov! Hvem har taget min kreativitet?” (skrives i samarbejde med Eva Wang Gøttrup), i en frokostpause på min arbejdsplads (Teater Republique) indtil jeg pludseligt løb tør for sider og ufrivilligt måtte smide bogen fra mig.

Løb styrker koncentration og udholdenhed

Tidligere på sommeren har jeg higende slugt hans to første bind af trilogien ”1Q84” og mens jeg venter på 3. bind, der skulle udkomme den 29. august, har jeg hentet hans selvbiografiske bog ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” og fiktionsbestselleren ”Kafka på stranden” hjem fra biblioteket. Murakamis pointe om løb er blandt andet, at den styrker hans koncentration og udholdenhed. Det får mig til at tænke på Jørgen Leths cykelepos, selvom det jo ikke er en selvoplevet glæde ved at udføre en sportsgren.

Bohemeliv og fitnesscenter

Derefter leder det mine tanker hen på mit eget forhold til Bikram Yoga. Jeg begyndte for lidt over et år siden og har nu med korte pauser trænet 1-3 gange om ugen. Jeg har tidligere dyrket mange forskellige former for fysisk aktivitet: Håndbold, fodbold og standarddans, svømning, løbetræning. På et tidspunkt begyndte jeg til boksetræning i CIK. Jeg kan ikke huske hvorfor. Kvindeholdet trænede lige før holdet med Mikkel Kessler. Det var god hård træning af den gamle skole med arm- og mavebøjninger samt masser af løbetræning. Jeg fik dog aldrig lyst til at gå i ringen for reel. Det blev ved sandsækkene og boksning på motionsbasis et par gange om ugen i knap 2 år. Jeg rejste til Paris og senere til Berlin, hvor jeg berusede mig i kulturoplevelser og nye bekendtskaber med andre verdenssyn. Jeg forsøgte mig med lidt fitnesscenter, men kunne ikke rigtigt forene boheme-livet med en konstant, seriøs indsats i fitness-center. Og det dilemma kom til at præge de kommende år, kun afbrudt af perioden, hvor jeg skrev speciale og grådigt kastede mig over den brasilianske kampdan Capoeira. Derefter gik en del år med sporadisk fitness-træning i diverse træningscentre. Og først her for et år siden, hvor min hjerne var ved at eksplodere af tanke-overload, valgte jeg at gå ”all in” med Bikram yoga.

Hvad jeg taler, om når jeg taler om bikram yoga

Bikram yoga er en form for hot yoga, hvilket betyder, at du dyrker yoga i 40 graders varme. Du gennemfører 26 øvelser – altid de samme i samme rækkefølge – i 90 minutter, mens sveden begynder at dryppe fra din krop. Jeg kan godt lide anstrengelsen. Murakami beskriver, hvordan hans krop har godt af smerte, og at det er med smerte, du kan disciplinere din krop. For en letsindet vesteuropæer som mig, er det nok lidt for meget et lidelsesperspektiv. Jeg vil hellere fokusere på anstrengelsen og den derefter kommende udmattelse. Når sveden løber ned af mig og jeg fokuserer på min vejrtrækning føler jeg, at jeg tømmer min krop og især min tankestrøm for alt det, som ikke gavner mig.

Evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent

Murakami beskriver sit løb som en slags meditation, hvor han ikke tænker på noget – eller i hvert fald ikke kan huske, hvad han tænker på. Og den der følelse af at smide al unødig bagage hjælper mig til at koncentrere mig. Murakami har givet mig lyst til at løbe igen. Måske jeg bare skal kombinere Bikram yoga med løbetræning. Løbetræning har den fordel, at den kan udføres hvor som helst, nårsomhelst. Murakamis pointe er at de vigtigste ting, han har lært om at skrive har han lært ved at løbe næsten hver morgen. Det styrker hans koncentration og udholdenhed – de to vigtigste egenskaber for en forfatter. Han mener endda at evnen til at koncentrere sig kan opveje et mangelfuldt talent. Samtidigt pointerer han, at hvis man ikke kan koncentrere sig, så opnår man aldrig noget af betydning. Ja, den er lidt hård, men han har ret.

Næste gang jeg lige mangler den sidste motivation for at tage afsted til Bikram Yoga, så sender jeg en tanke til Murakamis lære om, at det styrker min koncentration og udholdenhed og dermed min evne til at tænke kreativt og komme i dybden med tingene.

Tag: bikram yoga

Løbeglæde, koncentration og ro

Hvad du kan lære af Murakami – eller løb for kreativiteten!